Glæder til ganen

Sæt forventningerne højt, inden du går til bords i HUSETs Restaurant. Duften af de lækre, lune retter skal nok vække appetitten. Hemmeligheden er gode, sunde råvarer tilberedt nænsomt og kreativt med kokkens personlige præg.   

Lige præcis her er maden en ny glædelig oplevelse hver gang.

Økologisk certificering til HUSET

Vi er kendt for at forkæle vores gæster med en sund  og velsmagende buffet. Vores køkken vægter bæredygtighed og sundhed. I maden, der laves helt fra bunden, prioriteres lokale råvarer efter sæsonen, mindre kød og mindre madspild. 

Vi er blevet tildelt det økologiske spisemærke i bronze, da vores føde- og drikkevarer er 30-60% økologiske. Den attraktive, økologiske udmærkelse harmonerer perfekt med vores fokus på bæredygtighed, energioptimering og udvikling. Med bronzemærket har vi nu papir på at gøre en ekstra indsats for naturen og miljøet 
 

HUSETs Café til hyggepauserne

I HUSETs Café er der tænkt på detaljerne til mødedagens hyggelige pauser. Vælg en kop luksuste eller bryg din egen kaffe. Caféen er åben på hverdage i dagtimerne og i forbindelse med særarrangementer i HUSET og i udstillingen.

KLIK HER og tag på en virtuel tur rundt i caféen

Restaurant med dådyr i baghaven

HUSETs lyse restaurant er en perle, der ligger naturskønt med panoramaudsigt over Hindsgavl Dyrepark. Den skønne atmosfære bliver understreget, når dådyrene roligt går forbi vinduerne. Restauranten har plads til 200 sultne gæster ad gangen. 

KLIK HER og tag på en virtuel tur rundt i restauranten

Menu og frokostbuffet

Uden mad og drikke du'r helt ikke siger man, men når du besøger HUSET er det nemt at få den opfattelse, at det er "helten", som rører i gryderne. 

Man behøver ikke en grund for at besøge HUSETs restaurant, men mange opfatter den som et højdepunkt, når de kommer i HUSET til et møde, kursus eller konference. 

Lige pæcis her er frokostmåltidet en overdådig buffet af små spændende, lune anretninger, lækre salater, fisk, ost og grovkornet hjemmebagt brød. Husk at gemme lidt appetit til desserthjørnet.

Aftenens menu er ikke mindre overdådig - se kokkenes aftenmenuforslag her.

Refood – certificering: HUSET er med til at stoppe madspil og støtte genanvendelse

Vi er stolte over at være en del af en rigtig god bevægelse og sammen med andre organisationer i fødevare- og servicesektoren gøre en målrettet indsats mod madspild. Refood mærket er en tillidsbaseret certificering, som bygger på en fælles vision om en bæredygtig fødevare- og servicesektor, præget af mindre ressourcespild.

"Her i HUSET gør vi en ekstra indsats for at udnytte alle råvarer optimalt, og de madvarer, som vi ikke selv kan bruge, genanvendes som biogas. I det daglige arbejder vi på at opnå en højere udnyttelsesgrad, og anvender f.eks. stokken fra broccoli i en vitaminrig friskpresset juice. Har vi råvildt på menuen, sørger vi for, at så lidt som muligt går til spilde: Vi bruger hele dyret, og de mere ukurante stykker bliver f.eks til spegepølser. En god fisk skæres ikke bare ud i fileter, men udnyttes også til fond og frikadeller”, udtaler Michael Hansen, souschef i køkkenet.

HUSET “sundheds-juicer” gerne for dig og dine mødedeltagere

Vi har indkøbt en special juicemaskine til formålet, så vi kan tilbyde en sund forfriskning midt på dagen fyldt med farver og vitaminer. Det tager ca. ½ times tid og koster kun 60,- kr. pr. person.

Alle der booker et nyt arrangement for min. 10 personer i dagmøde frem til 31. maj, tilbydes et gratis juice-indslag med et farverigt mix af mange slags energirigtige og forfriskende drikke. Bestil hos mødekoordinator Lone Boye Clement allerede i dag på 6341 2727 eller lbc@huset-middelfart.dk

Gode, sunde råvarer

HUSETs kokke har specialiseret sig i nordisk mad med kvalitet, nærhed og økologi. Derfor serverer vi forskellige retter med årstidens råvarer.

Særlige hensyn til maden

Allergikere og vegetarer er også velkomne. Sig det i receptionen, når du kommer eller udfyld og aflevér en bestilling af specialkost.

Morgenmadsbuffet

HUSETs overnattende gæster kan glæde sig til en udsøgt morgenmadsbuffet med lækkerier for både den sunde og den søde tand. 

Hør mere om menuerne

Ring til restaurantchef Kim Sabroe Reckweg og hør mere om maden.
Tlf.:+45 63412735
ksr@huset-middelfart.dk

Huset-kursuscenter.dk bruger cookies. Ved at bruge vores websider og tjenester accepterer du vores brug af cookies.. Mere information Luk